Klarificeret smør og sous-vide

I stedet for at bruge normalt smør til sous-vide så prøv at bruge klarificeret smør. Den lækre nøddeagtige smag fremhæver oksekøds smag helt vildt.

Jeg bruger også altid klarificeret smør til at stege og brune med. Det sprøjter næsten ikke at kan klare langt højere varme uden at brænde på.

Klarificeret smør er super nemt at lave, her en min metode:

4 pakker smør smeltes i en gryde på medium varme. Når smørret er smeltet så skum med jævne mellemrum det hvide snask fra overfladen. Bliv ved indtil der ikke er mere snask tilbage.

I starten skummer det meget så pas på det ikke skummer over. Skummet er alt vandet det koger ud. Efter et stykke tid skummer det mindre og mindre for til sidst at stoppe helt. Det er vigtigt at man bliver ved indtil det ikke skummer og bobler mere.

Når det ikke skummer mere så skru op for varmen. Nu venter vi bare på at smørret bruner, det et bruningen der giver den nøddeagtige smag og lugt.

Når bruningen er overstået så taget du gryden af blusset og hælder forsigtigt det klare smør op i en varmefast beholder. Pas på du ikke for det brune grums i bunden med.

Nu har du klarificeret smør. Når det er blevet koldt kan det bruges til at stege med eller puttes sammen med dit sous-vide produkt i vakuum posen.

Det tager lidt tid, ca. en halv time så lav en ordentlig portion når du nu er i gang. Klarificeret smør kan holde sig i evigheder, op til et år uden problemer i køleskab så man kan ligesågodt lave meget, tro mig, det bliver hurtigt brugt op, den nøddeagtige smag er næsten vanedannende :)

Comments are closed.